facebook tracking

Junior Consultant

Scroll to content

Hos Bonzer arbejder vi for at få vores kunder til at ligge så højt som muligt i Googles organiske søgeresultater. Vi skaber bæredygtige løsninger for vores kunder, med fokus på kommunikation, strategi og data. Glem alt om betalt annoncering; vi vil skabe holdbare resultater. 

Om jobbet

Som Junior Consultant hos Bonzer arbejder du i et team, hvor fælles sparring og vidensdeling, er en stor del af dagligdagen. På en klassisk arbejdsdag vil du både lave marketing analyser, keyword research, udtænke kreative linkbuilding kampagner, kommunikere med dine kunder og arbejde tæt sammen med dine kolleger, for at skabe de bedste løsninger for jeres fælles kunder. Du vil arbejde med kunder i forskellige brancher og vil blive udfordret på din evne til at skabe overblik og projektstyring.

Hvad vi leder efter..

En vigtig forudsætning for at blive succesfuld i stillingen er, at du har flair og interesse for at arbejde strategisk, analytisk og kreativt med dine cases. Du kan sætte dig i målgruppens sted og tænke ud af boksen, når der skal produceres content til et særligt publikum. Du er god til at kommunikere og kan formidle teknisk arbejde, samtidig med at du er åben og god til at være i dialog med kunder. Derudover forventer vi, at du ser dig selv i følgende:

  • Du har erfaring eller uddannelse inden for enten digital strategi og analyse, SEO, online marketing eller journalistik samt mestrer at skrive og har passion for at skabe brugervenligt content på dansk om specifikke emner. Hvad du har lavet før, er ikke vigtigt for os - så længe du føler dig klar til at lære.
  • Du er detaljeorienteret, kompromisløs og går gerne ‘‘the extra mile’ for at skabe de bedste resultater for dine kunder. Hertil kræver det, at du er naturligt nysgerrig, proaktiv og nytænkende
  • Du er social og vant til at indgå i et team samt tale med kunder
  • Du er en ægte teamplayer og elsker at løfte i flok. Du er glad for teamarbejde, men trives også godt med selvstændigt arbejde
  • Du kan tilpasse dig i et dynamisk og omskiftligt iværksættermiljø, hvor der er højt til loftet og frihed under ansvar hos hver enkelt medarbejder
  • SEO erfaring er ikke et krav, men en fordel

Hvorfor Bonzer?

Vi har en klar ambition om at udvikle og holde på vores medarbejdere. Vi sørger naturligvis for, at du bliver grundigt on-boardet og kommer godt fra start, med alt hvad dette indebærer. Vores team hjælper dig med, hvordan du bliver i stand til at skabe succeser for vores kunder, men samtidig også bliver udfordret fagligt og personligt. Vi værdsætter dine kompetencer højt og vil også løbende sørge for, at du føler, at du bevæger dig i den retning, som du gerne vil.

Da vi arbejder inden for et dynamisk felt, har vi stort fokus på, at vi konstant er up to date med de nyeste digitale tendenser. Dette videreformidler vi gennem månedlige workshops og daglige sparinger, så vi er sikre på, at alle medarbejdere er med på beatet.

Vi går op i, at vores medarbejdere føler sig motiveret hver dag. Udover at tilbyde et attraktivt job, kan vi tilbyde:

  • En arbejdsplads i hjertet af København (Bredgade 19E)
  • Månedlige workshops og sparring
  • At du bliver del af et ungt miljø med fokus på trivsel og karriere
  • At du kan være med til at sætte dit eget præg på virksomheden
  • En god, struktureret og grundig onboarding, så du kommer godt fra start
  • Månedlige sociale events, arrangementer og lækker frokost fra Gastro by Bøgh
  • Højt til loftet, en flad struktur og en meget afslappet tone


Sådan søger du jobbet

Hos Bonzet tror vi på, at de bedste kandidater bliver ansat på baggrund af deres kompetencer og ikke deres CV. Vi værdsætter diversitet og vurderer derfor alle ansøgere ligeværdigt. På baggrund af dette, har vi udviklet en case opgave, som vi benytter til at vurdere, hvem vi afholder samtaler med. Følge linket for at ansøge!

Opstart: november/december

We usually respond within two weeks

Or, know someone who would be a perfect fit? Let them know!

Copenhagen

Bredgade 19E
1260 København Directions kontakt@bonzer.dk 42909696 View page

Teamtailor

Applicant tracking system by Teamtailor